Vigtig info før test og behandling

Før en allergibehandling – vigtigt info

Allerførst skal du testes for allergener, som er de ting du reagerer allergisk på. For at opnå korrekte pålidelige test er det vigtigt, at du ikke tager symptom nedsættende medicin – dvs. antihistaminer – 24 timer før en allergitest. Dette gælder dog ikke livsnødvendig medicin, som lægen har ordineret, herunder astmamedicin. Det skal du selvfølgelig tage.

Testprøver til behandlingen

For at kunne behandle en allergi, skal vi bruge noget af det der fremkaldende din allergi. Jeg anbefaler altid at du tager prøver med af dit vaskepulver evt. skyllemiddel og husstøvmider. Det er min erfaring efter mange allergibehandlinger, at mange reagerer allergisk overfor både vaskemidler og husstøvmider, og at det kan være årsag til at slimhinderne bliver  ved med at være sarte, også selv om vi har arbejdet med en evt. candida svampeinfektion og har rettet op på den.

Pollen-allergi

Jeg har masser af pollen testmateriale fra træer, græsser, urter, skimmelsvampe m.m. i min testkasse. Du er dog altid velkommen til at tage nogle testprøver med, hvis du har et træ en busk eller du har et område et i dine omgivelser, som du har mistanke om, at der er noget du reagere på. Jeg har testmateriale af de ting der kan holde sig og som laver krydsallergi overfor birk græs og bynke, så som nødder, krydderier, frø og kerner. Men friske grønsager, frugter m.m. skal du selv medbringe, hver ting i sin plastikpose.

Føde-/drikkevare-allergi:

Ved fødevare allergi, medbring de fødevarer du ved du reagerer på, hver fødevare i sin plastikpose. Ved du ikke hvilke fødevare/drikkevare du reagerer på, så medbring alt det du kan finde på at spise og drikke, hver ting i sin plasticpose, så testet vi det hele igennem. Vær opmærksom på, at nogle fødevarer kan være en krydsallergi til pollenallergi, så det tester vi selvfølgelig.

Dyre-allergi:

Jeg har en del testmateriale af forskellige katte, hunde, heste, får, kaniner, høns, kanariefugl, fasan, ko, m.m., med ved du, at du reagerer på et bestemt dyr, som du har nemt ved at på noget hår fra, så tag endelig en testprøve med. Der kan være noget i pelsen du får allergi af, ved netop det dyr.

Kontakt-/ kemikalie-allergi:

Får du allergisymptomer fra huden, i form af eksem og nældefeber, af noget du kommer i kontakt med, og ved du hvad det er, så tag noget af det med. Det kan være smykker, kosmetik, parfume, rengøringsmidler, latex m.m.

Ved du ikke hvad det er du reagerer på, så tag en prøve med af ovennævnte og husk vaskepulver evt. skyllemiddel hvis du bruger det, samt en prøve af husstøvmider. Hvis du omgås dyr, så tag også dyrehår med.

Der findes andre former for allergi f.eks. trykallergi, varme-/kuldeallergi m.m., men uanset hvilken allergi du har, så kan jeg fjerne årsagen, så du kan blive fri for allergi.

Herefter kan du igen, nyde naturen uden gener fra pollen og svamp, spise det du har lyst til, uden at være bange for negative allergiske reaktioner, omgås de dyr du ønsker uden ubehag og gener.