Fødevareallergi er, hvis dit immunforsvar overreagerer negativt, på normalt harmløse føde- / drikkevarer. Typiske allergisymptomer på føde-/drikkevarer er diarre mavesmerter, måske oppustet mave, kløe i gane hals omkring mundvigene evt. hævelser i ansigt hals, hvilket kan udvikle sig til livsfarlige situationer, hvis luftvejene lukker til.
Allergi overfor føde-/drikkevarer kan også give nældefeber eller hud udslet, eksem m.m.
Sådan kan en allergi opstå
Du og din mand er pensionister. I har overgivet jeres gård til jeres søn, som ønsker at føre den videre. I har købt et hus i nærheden af gården, og din mand hjælper jeres søn, som stadig har noget arbejde ved siden af. En dag kommer din mand ikke hjem til frokost, som han plejer. Du går ned til gården, for at se hvad han har gang i. Da du åbner døren til kostalden, føler du der er noget helt galt, køerne er urolige.
Da du går hen til midtergangen ser du din mand ligge livløs på staldgangen.Du råber til ham, men han svarer ikke. Du knæler ned ved siden af ham. Angsten får tårerne til at triller ned af dine kinder. Du ringer fra din mobil til jeres søn, som straks tilkalder akuthjælp og naboen. Manden fra nabogården kommer dig til undsætning, han påbegynder hjertemassage. Du har fået et chok, bliver nærmest stående helt lammet.
Du har det rigtig dårligt, fortvivlelsen, gråden presser sig på, som en stor klump i halsen, du kan næsten ikke få luft.
HER SKER DET
Du husker ikke meget af hvad der sker – du har fået et chok – jeres søn kommer, og kort tid efter kommer ambulancen. Din mand kommer på sygehuset, hvor de konstaterer at han har fået en blodprop i hjernen. Ingen ved hvor længe han har ligget på staldgangen, og ingen kan fortælle dig, hvordan hans situation udvikler sig, han ligger i koma, du kan ikke få kontakt med ham. Din verden ændre sig i et splitsekund. I har inviteret til guldbryllup som skulle holdes om 14 dage, lige nu ved du hverken ud eller ind. Du opholder dig det meste af dagen på hospitalet. Du har det rigtig dårligt, har ingen appetit. Om morgenen får du yoghurt, og det samme om aftenen, det glider ligesom ned af sig selv. I flere uger lever du af te mælk og yoghurt. Du har diarre og ondt i maven hver dag, det har du normalt ikke.
Allergi overfor føde-/drikkevarer opstår, som ved alle andre allergier, når din krop er meget meget stresset, samtidig med at du spiser og drikker noget. Hjernen linker det ubehag du har i kroppen, sammen med det, der kommer ind via. dine sanser, altså i disse tilfælde ofte smags- og lugtesansen, evt. følecellerne lige under slimhinderne ned gennem fordøjelsessystemet, og i nogle tilfælde huden, hvis der bliver spildt noget på huden, men også synssansen. Hjernen mistolker situationen, og udvikler en betinget refleks, fordi den tror at grunden til at du har det så dårligt, det må da være det du spiser og drikker. Det betyder, at du fremover får allergi symptomer, når du igen ser, lugter, smager eller kommer i kontakt med den eller de samme føde-/drikkevare, som dengang din krop var meget, meget stresset, altså mælk yoghurt og te. Rigtig mange fødevare indeholder mælkepulver eller mælk. Måske får du det også dårligt hver gang du kommer ind i en kostald, på grund af synet og lugten fra køerne, som hjernen har opfattet via syns og lugtesanserne den dag du fik et chok, da du fandt din mand bevidstløs på staldgangen. Måske får du det også meget ubehageligt, når du høre lyden af en ambulance. Negativ stress over en længere periode kan medføre en candida svampeinfektion i den dårlige form. Dette fordi, når der er for mange stresshormoner i kroppen, frigiver leveren nogle glykose stoffer, som er en af de stoffer som nærer svamp.
Vær opmærksom på, at der er nogle fødevarer som du kan reagere på, som kan være krydsallergier overfor pollen, eller latex.
Fødevare testmateriale
Jeg har testet rigtig mange på fødevarer. Både i forbindelse med krydsallergier til pollen, men også regulære fødevareallergier. Mange ved, at de reagerer overfor nogle fødevarer, men ikke hvilke fødevarer de reagerer på. Jeg beder dem om at komme med alt det, de kan finde på at spise og drikke tit eller hver dag. Hver fødevarer i sin plasticpose, så tester jeg det hele igennem. Jeg har selv en masse testposer, af det der kan holde sig, f.eks. nødder frø, melsorter, krydderier m.m. Men der er så mange forskellige slags krydderier, melsorter, nødder, som kommer forskellige steder fra, og det er jo vigtigt at teste det, man har i sit køkken, altså det man selv bruger.
Nogle gange kommer klienterne med flere bærerposer fulde med fødevarer, og så tester jeg det hele igennem. Det klienterne reagerer på lægges i en bunke, og det de ikke reagerer på lægges i en anden bunke. Så får klienterne et overblik over, hvad de reagerer på, og ved hvad de skal holde sig fra, indtil jeg har afbalanceret dem på de ting, som de ikke kan tåle. Resultatet af afbalanceringerne er, at de igen kan tåle at spise og drikke det, de tidligere ikke kunne tåle. 24 timer efter afbalancering af fødevarer, kan man prøve at indtage små mængder af det man før reagerede på, så man kan mærke om det er o.k., altså ingen reaktion på fødevaren, eller om der skal behandles yderligere.
Anafylaktisk chok
De mennesker der udvikler et anafylaktisk chok, hvis de indtager bestemte fødevarer, f.eks. peanuts eller skaldyr, der er kendt for ved nogen at kunne give et anafylaktisk chok, det vil sige at luftvejene lukker til, dem vil jeg aldrig råde til, at prøve at spise de ting de reagerer så kraftigt på, men alle de andre føde-drikkevarer, kan du 24 timer efter en afbalancering, prøve at indtage i små mængder.
Behandling
Det behandlingen går ud på, er at adskille disse sanseindtryk, hvorved vi ophæver den betingede refleks, så hjernen fremadrettet ikke reagerer, ved at give dig allergi symptomer som vejtrækningsproblemer og utilpashed, mavesmerter og diarre, når du er i en kostald, når du spiser eller drikker noget der indeholder mælk, mælkepulver eller når du høre lyden af en ambulance.